Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 18 - nr.2 - Marts 2006


Hold Rent-dag

Frisk luft og motion, dejligt vejr og en ren by

Tag din ægtefælle, børn og nabo ved hånden og mød op!

Malling

lørdag d. 1. april
kl. 9:30-12:00
Mødested:
Holmskovvej 10

Beder

lørdag d. 1. april
kl. 9:30-12:00
Mødested:
Parkeringspladsen
ved Beder Skole

Hvad kan man så ønske sig mere? Det skulle lige være at få det hele i samvær med en masse andre flinke og rare mennesker.

Det er der lejlighed til lørdag d. 1. april. Sæt kryds i kalenderen og mød op i din by, sammen med naboer, venner, tanter og onkler, børn og børnebørn. Få en kop kaffe og et rundstykke inden vi sammen går i gang med at gøre forårsrent langs veje og stier. Der er handsker til alle - børn og voksne. Vi starter kl. 9.30 i Beder ved skolens parkeringsplads og i Malling på Holmskovvej 10. Når vi er færdige med forårsrengøringen er der øl, sodavand til alle og overraskelser til børnene.

Vidste du, at et cigaretskod smidt i rendestenen kan ligge der i 2 år og et stykke tyggegummi i 5 år, hvis ingen fjerner det. En øl- eller sodavandsdåse smidt i grøftekanten ligger ca. 100 år, inden den forgår, og glasflasker forgår aldrig. De dåser, der er blevet smidt nu, skal vores børnebørn altså også se på, hvis ikke vi rydder op efter os.

Hold rent dag er en tradition og foregår både i Beder, Malling, Mårslet og Solbjerg d. 1. april i år. Hvor bliver der samlet mest affald eller allerbedst, hvor ligger der mindst affald efter d. 1. april?


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 20.3.2006

Fællesrådet Fællesbladet