![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup LandbetjentenNarkotiske stofferJeg har længe haft mistanke om, at der desværre florerer narkotiske stoffer blandt de unge i vort område. Der er ikke tale om store mængder eller mange unge. Mit indtryk har været, at de unge ganske udmærket var klar over, hvor og hvorledes man kunne skaffe sig stoffer, dersom man havde lyst til noget sådant. Nu er det desværre beviseligt, idet en udløber af en anmeldelse om indbrud til undertegnede, - hvor der blev stjålet en del kontanter - endte med opklaring og anholdelse af tre unge mennesker, der havde kontakt til en "kendt kriminel" i Århus. Under ransagning hos denne person i Århus fandt man en del narkotika. Politiet har endvidere sigtet disse tre unge fra vort område for indbrud, og alle relevante instanser er impliceret grundet deres unge alder. Én af dem var over 15 år og kan derfor straffes. Dette er ikke oplysninger til skræk og advarsel for alle forældre, men kun en advarsel om, "at sådan noget stads altså også findes i vort lille samfund, og ikke kun i den store by". Århus Politi har overtaget sagen. Jeg er for nuværende ikke bekendt med, om der skulle være flere implicerede i sagen eller, om der er flere udløbere af denne sag. PolitireformDen nye Politireform slår igennem for alvor den 1. januar 2007. Dette betyder blandt andet, at man ikke længere kan gå til undertegnede og få udstedt pas og ombyttet kørekort ligesom andre sagskategorier forsvinder. Disse funktioner overgår til kommunen, og jeg vil senere uddybe dette. Jeg skal være den første til at beklage disse dispositioner, idet jeg er af den opfattelse, at jeg hermed mister en masse positiv kontakt med jer, og muligheden for at servicere jer på en positiv måde. Men det ligger fast, at man i hele 2006 stadig kan få udstedt pas, ombyttet kørekort/våbentilladelse/omregistrering af biler og meget andet hos mig. Udnyt det gerne, og undgå at stå i kø i flere timer i Århus. Er det imidlertid hastende, bedes man kontakte Århus Politi tlf: 87 31 14 48. Med venlig hilsen Ib Stidsen Landbetjent |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 20.3.2006 |