![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Pas og kørekort fås nu også i Åby og RisskovAf borgerservice, Århus Kommune Borgerservice har travlt. - Og heldigvis for det. Det betyder, at århusianerne har fundet vej til Århus Kommunes nye borgerindgang. Borgerne kommer især forbi Borgerservice for tiden for at få nyt pas, inden de skal på sommerferie. Hos politiet skulle man i sin tid også væbne sig med lidt tålmodighed, når man skulle have nyt pas. Det var vel næppe usædvanligt, at børnefamilier medbragte både legetøj og madpakker for at fordrive tiden i venteværelset. Også i Borgerservice har borgerne siden nytår ventet ganske længe, før de er blevet ekspederet. Og dette selvom åbningstiderne i Borgerservice er betydeligt længere, end de i sin tid var hos Politiet. Denne ventetid gør Borgerservice noget ved nu. For at imødekomme de mange henvendelser og ruste Borgerservice til fremtiden ansættes i disse dage ekstra personale. Samtidig åbnes for ekspedition af pas og kørekort i den eksisterende afdeling på Åby Bibliotek. Den 7. maj åbnede Borgerservice endvidere en helt ny afdeling af Borgerservice på Risskov Bibliotek. Hensigten er, at Borgerservice skal være lettilgængelig for borgerne. Det sikrer man blandt andet ved i bogsta-veligste forstand at rykke ud i lokalområdet og tæt på borgerne. I Borgerservice på Risskov Bibliotek vil man kunne få nyt pas og køre-kort, ligesom man vil kunne få alle de tjenester, som man også kan få på rådhuset og på Åby Bibliotek. Hvad er Borgerservice for en størrelse?Hos Borgerservice kan du få løst mange forskellige opgaver ved at henvende dig ét sted. Borgerservice samler nemlig de kommunale serviceydelser, flest borgere har brug for. I langt de fleste tilfælde kan Borgerservice færdigekspedere din henvendelse. Hvis det ikke er tilfældet, kan Borgerservice hjælpe dig videre med sagen. Hvad kan jeg bruge Borgerservice til?Borgerservice har sin store force i en bred tilgang til Århus Kommunes ydelser. Borgerservice kan gøre en stor forskel for dig på forskellige måder. For det første kan Borgerservice hjælpe dig direkte med oplysninger og ydelser. Du kan f.eks.:
Du kan derfor som borger så at sige "slå flere fluer med ét smæk", og undgår derved at blive sendt "fra Herodes til Pilatus" på en lang række områder, ligesom du kan få rådgivning og vejledning til, hvor du der-udover skal henvende sig om mere specialiserede serviceydelser. Borgerservice kan dog ikke hjælpe dig med alt - men så kan man i stedet hjælpe dig på rette vej. Du kan f.eks. få at vide, hvem du skal henvende dig til:
Hvordan kan jeg komme i kontakt med Borgerservice?Du kan komme i kontakt med Borgerservice på flere forskellige måder:
ÅbningstiderMandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8:00-16:00 Et godt råd: |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 15.5.2007 |