![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup Malling SkoleEt ønske om bedre fysiske rammer for børnene på Malling SkoleAf Jens Jørgensen og Hans Jørgen Bohlbro, skolebestyrelsen Har du børn på Malling Skole, eller har du i anden anledning besøgt skolen, er det næppe undsluppet din opmærksomhed, at skolen mange steder ser noget nedslidt ud. De ældste dele af Malling Skole er fra 1959, og det kan mærkes på skolens vedligeholdelsesbudget, der i forvejen er meget beskedent. Ud over den daglige vedligeholdelse rækker budgettet kun til istandsættelse af, hvad der svarer til ét til to klasseværelser hver sommer. Og med den hastighed er der lang vej rundt. Og det er ikke kun klasseværelserne, der trænger til at blive renoveret. Mange af gangarealerne er præget af huller i gulv, loft og/eller vægge. Og desværre er det ikke muligt blot at lappe hullerne, for dels vil det ikke kunne holde, og dels er det i mange tilfælde ikke mu-ligt at få f.eks. nye loftsplader, da de for længst er gået ud af produktion. Et indsatsområde for skolebestyrelsenPå skolebestyrelsens strategidag i september sidste år be-sluttede vi sammen med skolens ledelse, at skolens fysiske rammer i de kommende år skal være et af fokusområderne i bestyrelsens arbejde. Derfor er vi netop nu ved at se på, om vi i skolens budget kan opprioritere den løbende vedligeholdelse, samtidig med at vi vil undersøge mulighederne for at finde alternative tilgange til udfordringen. Bl.a. søger vi sammen med skolens ledelse løbende forskellige fonde om midler til at skabe nye og bedre rammer på skolen. Nye vinde fra kommunenOgså i den kommunale forvaltning er der nu kommet fokus på renovering af Århus skolernes fysiske rammer. Der er allerede igangsat projekter med henblik på renovering af udvalgte dele af skolerne i Århus (se artikel fra skolens ledelse), og Børn og Unge magistraten har for nylig udsendt en pressemeddelelse, der bebuder, at man yderligere vil investere i alt ca. 500 mio. kr. over de næste 10 år "til bedre og mere visionære fysiske rammer, der inviterer til leg og læring". Det hilser vi i skolebestyrelsen naturligvis meget velkomment - et godt og meget tiltrængt initiativ. Smukke Tanker Tænkes Smukke StederI 1997 udtænkte et udvalg under den daværende undervisningsminister 10 bud for fremtidens skole. Det 4. bud lød "Du skal kunne bruge dine sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smukke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte." Det ville være synd at sige at Malling Skole på nuværende tidspunkt lever op til dette bud, men uden at det skal lyde højtravende og urealistisk, udtrykker dette bud essensen af vores ønsker og vision for Malling Skoles fremtidige fysiske rammer. En vision, vi ihærdigt vil forfølge i de kommende år. Er det kun en kommunal opgave?Skolens bygninger er naturligvis kommunens ejendom, og derfor er det som udgangspunkt også en kommunal opgave at sørge for den løbende vedligeholdelse af bygninger og inventar. Men mens den udvendige vedligeholdelse varetages centralt af kommunen, er den indvendige vedligeholdelse indeholdt i skolens driftsbudget. Og med et konstant og tiltagende pres på den kommunale økonomi er den politiske realitet nok den, at de nye vinde til trods, vil der ikke indenfor overskuelig fremtid blive tilført skolerne så mange midler, at ovennævnte vision kan blive opfyldt. Kan vi ikke selv gøre noget?I stedet for at affærdige problemet med "at det er kommunens ansvar", kunne vi forældre jo også stille os selv det spørgsmål, om vi som forældre til børnene ikke selv kunne gøre noget for at forbedre de fysiske forhold på skolen? Vi giver gerne en hånd, når børnehaven inviterer os til arbejdsdag - kunne vi ikke også investere nogle af vores ressourcer i at forbedre vores skolebørns dag-lige arbejdsplads? Det, vi tænker, er, at hvis de kommunale tiltag og skolens vedligeholdelsesbudget kan forbedre de grundlæggende rammer og sørge for den løbende vedlige-holdelse på et rimeligt niveau, så kunne vi som forældre gøre en indsats for at skaffe midler og muligheder for det sjove, det smukke og det inspirerende i de fysiske rammer, hvor vores børn tilbringer en meget stor del af deres dagligdag. Vil du hjælpe?Har du lyst til at hjælpe med at realisere vores vision om bedre fysiske rammer? Det kan være som indsamler, som en god organisator eller som den der har hænderne rigtigt skruet på? Så send en mail til os på hj_skb@bohlbro.dk eller post@askea.dk. Vi vil så indkalde til et opstartsmøde i juni. Vi glæder os til at høre fra dig. Modernisering af naturfagslokaler m.m. i skoleåret 07/08Af Hanne Gammelgaard Jensen, skoleleder Med vedtagelsen af budgetforliget for Århus Kommune 2006-2009 blev der af Århus Byråd afsat en samlet pulje på 45 mio. kr. til modernisering af naturfaglige undervisningslokaler i folkeskolen. Målet er en styrkelse af det naturfaglige område, der indgår som ét af fokusområderne i "Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus." Fokus på naturfagMalling Skole har planlagt, at "Det naturfaglige område" skal have fokus i skoleåret 07/08. Vi har derfor:
Nu er det Mallings turStor var vor glæde, da vi blev klar over, at den længe ønskede renovering af vores naturfagslokaler skal finde sted fra efteråret 07 og frem. Det kunne ikke passe bedre! En arbejdsgruppe er nedsat, og vi har afholdt det første møde med medarbejdere fra Børn og Unge samt den eksterne rådgiver. Inspirerende naturfagligt miljøI øjeblikket ligger skolens naturfagslokaler på to etager. Skolen ønsker at få et samlet centralt naturfagscenter, hvorfor vi til dette formål inddrager tre klasselokaler i stueetagen (lokale 20, 22 og 24). Disse lokaler vender lige ud til den grønne gård. Det er vores håb på sigt at få etableret et udendørs naturfagsrum i direkte forbindelse til de indendørs faciliteter. Vi håber med denne modernisering, at naturfagene får øget muligheden for at give et synligt og levende bidrag til skolens kultur - på lige fod med det humanistiske og det praktisk-musiske område. Renoverede klasselokalerNår naturfagslokalerne er etableret, vil vores nuværende biologilokale og fysiklokaler, som en del af bevillingen, blive istandsat som almindelige klasselokaler. Hvad med de nye toiletter?Det vil være oplagt at etablere toiletter på første etage, i det tidligere fysikdepot. Midlerne til renovering af toiletter kommer imidlertid fra en anden kommunal pulje. Skolens ledelse har til hensigt i samarbejde med bestyrelsen at arbejde ihærdigt for, at denne forbedring vil følge i direkte forbindelse med etablering af naturfagslokaler. Lad os håbe, det vil lykkes. Barakken bliver til en pavillonVore to 9. klasser har i indeværende skoleår klasselokaler i skolens træ-barak. Denne bygning er imidlertid så vedligeholdelseskrævende, at det ved beregning viste sig, at det vil være lige så billigt at bygge en ny pavillon. Vi håber og forventer, at dette kommer til at ske i den forestående sommerferie. Ny SFO-lederAf Hanne Gammelgaard Jensen Velkommen til vor nye SFO-leder - Bendt Kjærgaard, der af de fleste er kendt som lederen af Fritidshjemmet Ajstrupvej. Men nu er det nye tider. Vedtagelsen af den en-strengede struktur for fritidstilbud til børn i 0.- 4. klasse betød, at der kun skal være en leder for dette område, nemlig en SFO-leder. Denne stilling har været opslået, og Bendt blev ansat pr. 1. april '07. En ny situation for den tidligere fritidshjemsleder! En ganske anden stillingsbeskrivelse - en del af skolens ledelsesteam, en større personalegruppe, en forestående fusion af børn fra tre institutioner og personale fra to og generelt mange flere børn! Men Bendt er i fuld gang, og vi glæder os alle til nu at få et endnu tættere samarbejde med ham. Med denne ansættelse er ledelsesteamet på Malling Skole atter intakt. Siden Dan Zachariassen 1. september 2007 forlod stillingen som SFO-leder, har Bettina Ahlstrøm været konstitueret. Jeg vil hermed gerne takke Bettina for det store stykke arbejde, hun har ydet og til stadighed yder - det er inspirerende og berigende at samarbejde med dig, Bettina! |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 15.5.2007 |