![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ArrangementerDebatmøde om "det bedste for vores børn"Af Socialdemokraterne, Beder-Malling Partiforening Børn har det godt i Danmark - ingen tvivl om det. Vores moderne velfærdssamfund danner på mange måder en fin ramme for børns opvækst, og langt de fleste børnefamilier trives og har det godt. Alligevel kan børnepolitikken blive meget bedre endnu. Sådan skriver Mette Frederiksen, næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe og partiets socialordfører. Hun kommer til Malling for at fortælle om sine visioner for en bedre børnepolitik. Det foregår mandag den 27. august kl. 19.00 i Malling Sognegård, hvor Mette Frederiksen holder oplæg ud fra temaet "Det bedste for vores børn". Der bliver også et oplæg om lokal børnepolitik fra Steen B. Andersen fra Beder. Steen er byrådsmedlem for Socialdemokraterne og er medlem af byrådets udvalg for børn og unge. Efter oplæggene er Socialdemokraterne i Beder-Malling vært ved en kop kaffe, og så er der ellers fri debat med oplægsholderne om børnepolitikken i Danmark og her i Århus Kommune. Det er et offentligt debatmøde, hvor alle - uanset politisk overbevisning - er meget velkomne til at komme og høre på og være med til at diskutere dette vigtige emne med politikerne - og med hinanden! Vi håber at se rigtigt mange her fra Beder, Malling og Ajstrup til en god debat om vores børns fremtid.
Gedemarked for 35. gangAf Helle Bach Juulsen, Erik Den Røde, Det Danske Spejderkorps Søndag 26. august afholder de blå spejdere atter gedemarked i Egelund med masser af aktiviteter for store og små, så tag familien med og kom ud og se, hvad der sker.
Ca. kl. 14 er der et stort kemishow. Som sædvanlig er spejdercafeteriet åbent hele dagen. Fra kl. ca. 13 kan der købes lækkert bålstegt vildsvin med salat. Igen i år vil geden Margrethe fra Malling være til stede på pladsen. Kom ud og se lidt af, hvad spejderne kan og få en hyggelig dag med familien! Åbent hus om akupunkturKinesisk Akupunktur bliver brugt mere og mere i vores samfund. Men hvordan føles behandlingen, og hvordan kan små nåle på kroppen være så gavnlige for vores helbred? Onsdag d. 26. sep. kl. 19-21 på Eskegården er det muligt at stille spørgsmål og afprøve behandlingen på egen krop, når vi får besøg af akupunktør Petro Mielczarek. Han lover at det ikke gør ret ondt, selv om der er tale om behandling med nåle. Klinikken på Trøjborg har gode erfaringer med svimmelhed, alle former for smerter og spændinger, hovedpine, kredsløbsproblemer, allergier m.m. Du kan læse mere på hjemmesiden bedrehelbred.dk Det er gammelt kinesisk håndværk udviklet gennem 5000 år. Det er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi. Oprydnings-loppemarkedFor 3. år i træk har Andelsforeningen Lysningen ryddet op i skuffer, skabe og lofter og afholder loppemarked på vores torv midt i bebyggelsen på Mallinggårdsvej nr. 1 - 37. vi har - næsten - alt. Kom og gør et godt kup: Er du interesseret i at lave en stand - helt gratis - kan du henvende dig til Grete på tlf. 86 93 38 75. Dog er vi ikke interesseret i at have "professionelle kræmmere" med på vores marked. | |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 8.8.2007 |