Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 19 - nummer 5 - September 2007


Beder Skole

Beder Skole

Første skoledag i 0. klasse

Fredag 17. august var en festdag på Beder Skole, flaget var hejst og hele skolen var klar til at modtage de mange børn, der skulle starte i 0. klasse. Børn og forældre mødte glade og forventningsfulde og blev uden for skolen budt velkommen af skoleleder Dorthe Demuth. Herefter gik børnene klassevis til deres enheder, hvor kammeraterne fra de ældre klasser tog imod dem med flagallé og velkomstsang.

Nye lærere

Beder Skole er glad for at kunne byde velkommen til følgende nye lærere:

Christina Juhl Perret-Gentil

Christina er nyudannet lærer, og hun skal fortrinsvis undervise i dansk, musik og engelsk i 1.-5. klasse.

Katrine Vinter Nielsen

Katrine har tidligere undervist på Tovshøjskolen og skal på Beder Skole primært undervise i dansk, fransk og engelsk i 10. og 6. klasse.

Bjørn Christensen

Bjørn skal primært undervise i 6. og 8. klasse i fagene tysk, idræt og dansk. Bjørn har tidligere undervist på Fjordsgades Skole.

Lotte Drejer

Lotte har undervist på Katrinebjerg Skole. På Beder Skole skal hun undervise 1. og 5. klasse primært i dansk, matematik og idræt.

Birgitte Kaagård Jacobsen

Birgitte skal undervise i 3. og 4. klasse primært i fagene dansk, engelsk og n/t. Birgitte har tidligere undervist på Sølystskolen.

Katrine Knudsen

Katrine er nyuddannet lærer og skal undervise i 1. og 3. klasse primært i fagene dansk, engelsk, billedkunst og idræt.

Susanne Pedersen

Susanne skal undervise 1.-6. klasse primært i fagene matematik, idræt og n/t. Susanne er nyuddannet lærer.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 24.9.2007

Fællesrådet Fællesbladet