![]() |
Lokal Hukommelse: Fællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup ![]() Lokalcenter EskegårdenNyt fra EskegårdenPia Koller, daglig leder ved Eskegården Ombygningen af de 24 boliger ved Eskegården skrider planmæssigt frem. Der mangler 8 boliger endnu og vi regner med, at hele ombygningen er færdig ved påsketid 2008. Der er planer om at renovere det lille køkken ved siden af aktivitetsafdelingen også. Dette vil ske i løbet af efteråret. Der er nu leveret nye borde og stole i caféen og aktivitetslokalerne. De gamle møbler stammede helt tilbage fra dengang huset blev taget i brug, så de trængte til at blive udskiftet. Der er også planer om at etablere en petanquebane udenfor sundhedsklinikken ved Eskegården og at istandsætte haven og fiskebassinet. Nyt fra BrugerrådetKom til opstillingsmøde den 9.oktober! Så er det snart tid til at holde Brugerrådsvalg igen. Vi håber, at der kommer rigtig mange til opstillingsmødet på Eskegården tirsdag den 9.oktober kl. 14.00. Der serveres gratis gule ærter i caféen fra kl. 12.30 til alle der kommer til opstillingsmødet. Selve valget finder sted tirsdag den 6. november. Oplysningsdag om demensVidste du at Århus Kommune gerne medvirker til, at borgere med demens får bedre muligheder for at leve et godt liv - trods besværligheder? Se, hør og oplev hvordan på Århus Rådhus mandag den 8. oktober 2007 kl. 14.00 - 20.00. Her gives gode råd og præsenteres hjælpemidler. Her fortæller borgere med demens, pårørende og eksperter - og Søren Dahl fra Café Hack causerer med publikum. Her er de gamle Nimbus'er og 70'ernes campingvogn. Her er caféen med kaffe og kage - og gule ærter sidst på dagen. Alle er velkommen. |
|
© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 24.9.2007 |