Fællesbladet

Lokal HukommelseFællesbladet for Beder-Malling-Ajstrup
Årgang 19 - nummer 6 - November 2007


Malling Skole

Spændende uge på Malling skole

Af Eva Mølholm Brüel og Julie Tue Jensen 4.b

I uge 39 havde vi en uge om vand og is. Den første dag så vi vores skoleinspektør skyde en flaske af, og så begyndte emneugen. På vores årgang skulle vi ud til Giber å og sejle med nogle både, som vi selv havde lavet. Vi skulle se, hvilken båd der kom hurtigst i land. I løbet af ugen havde vi lavet eksperimenter med vand og is. Men vores lærer havde bestemt, at vi skulle fokusere mest på vand.

De fleste af dagene lavede vi eksperimenter med vand. Det var både saltvand og ferskvand. Turen til Giber å var rigtig lang, og vi skulle cykle dertil. Det var spændende at se, om vores både kunne sejle. Vi havde madpakker med, og efter vi havde spist, skulle vi lave en båd ud af naturmaterialer. Det var rigtig sjovt, fordi vi hyggede os, selv om vi kun havde 15 minutter. Vi havde selvfølgelig selv saks, snor og hobbykniv med. Da bådene var lavet skulle vi se, hvilken båd der hurtigst kunne komme fra et sted i Giber å til et andet sted.

Efter det gik turen hjem til Malling skole. Vi lærte, at det tager 30 år for vand at blive renset gennem jord og sand, så der kan komme rent vand ud af hanen. Det var en sjov uge, selv om vi lærte noget. Moralen er: Det kan godt være sjovt, selv om man lærer noget.

Når de voksne leger og lærer

Af Hanne Gammelgaard Jensen, skoleleder, og Kirsten Bilgrav Pedersen, tillidsrepræsentant, SFO

Tre velklædte tjenestepiger og en hushovmester modtog Malling Skoles samlede personalegruppe ved indgangen til Vilhelmsborgs hovedbygning.

Fløjdørene var åbne, men stemningen var tung - godsejer Schinkel var netop fundet myrdet i sit gemak. Gode råd var dyre, for hvem havde taget ham af dage?

Straks meldte Malling Skoles personale sig til at jagte løsningen på den mystiske gåde. Inddelt i tværfagligt sammensatte grupper blev alle sendt rundt i såvel park, skov som hovedbygning for at finde beviser og spor på den begåede udåd.

Alle blev udfordret på deres evne til fælles problemløsning gennem samarbejde og kommunikation. Opgaverne var mangeartede, og stillede krav til gruppernes forskellige ressourcer. Udfordringerne kunne være af mere fysisk karakter og samtidig appellere til de enkelte deltageres intellektuelle formåen. Selvom de forskellige hovedbrud kunne give anledning til diskussion og vildfarelser, var der igennem hele forløbet en god stemning, højt humør og en optagethed af at ville opklare mysteriet.

Arrangementet var endnu et led i processen med at få skabt en fælles forståelse af Malling Skoles værdigrundlag med hovedvægt på glæde, samarbejde, respekt, læring og forskellighed.

Skuffelsen var stor, da vi i samlet flok sad i storsalen og måtte konstatere, at ingen af de ihærdige hold havde kunnet spore godsejer Schinkels morder. Til gengæld var det til stor moro at se højagtede og kære medarbejdere leve sig ind i de forskellige roller - alt lige fra tjenestepiger til kloge koner, franske kunstnere og adelsfolk.

Alt i alt må vi konstatere, at eftermiddagen gav anledning til, at vi både "gamle" og nye medarbejdere på Malling Skole blev rystet sammen og opdagede, hvor mange gode brugbare ressourcer vi sammen besidder. Vi forventer, at denne fælles oplevelse vil sætte sine spor i vores daglige arbejde med at udvikle Malling Skole som et godt sted at lære og være.

Populær naturfestival

Af Anne Oline Fogh og Isabella Bergstrøm.

Årets naturfestival involverede omkring 100.000 elever, som udgjorde 35 % af skoler og gymnasier i Danmark.

I uge 39 den 24.-28. september havde Malling skole ligesom mange andre skoler en hel uge uden almindelige timer, hvilket skulle gå til naturfestivalen.

Det var første år, Malling skole deltog i denne festival, men forhåbentlig ikke sidste.

Denne uge skulle elever over hele landet lære om forskellige emner, der havde med naturen at gøre. Overemnet var "vand og is". Der blev sendt papkasser rundt til de forskellige skoler, som havde meldt sig til naturprojektet.

I disse kasser var der lagt forsøgsopgaver og materialer, der skulle bruges til ugens forløb. I de individuelle klasser var temaerne forskellige, men alle under emnet "vand og is".

Eleverne skulle ikke kun lave forsøg, men også besøge steder, som f.eks. rensningsanlæg, Odder Gymnasium, og masser andre steder, alt efter hvad skolen havde bestemt. Der var tilmeldt 26 % af landets grundskoler og 46 % af landets almene og tekniske gymnasier sidste år til dette projekt.

Naturfestival næste år?

Hanne Gammelgaard, inspektør på Malling skole, udtaler sig om forløbet: "Jeg var meget glad for, at Malling Skole var med. Jeg var rundt og opleve undervisning flere steder, og så engagerede elever, der nød at eksperimentere."

Nu er spørgsmålet bare, om skoler over hele landet vil være med til dette projekt igen, og om der efterfølgende vil blive tilmeldt flere af landets skoler og gymnasier?

Skoleinspektør Hanne Gammelgaard fra Malling skole udtaler sig om dette:

"I lærergruppen drøftes, om vi også deltager næste år, det kunne jeg godt have lyst til. På det tidspunkt, har vi jo helt nye undervisningsfaciliteter til det naturfaglige område."

Så det lyder meget lovende for Malling skole med endnu et år med eksperimenter og forsøg, med mulighed for selv at opsnuse viden om dem.

Den rene succes

Naturfestivalen har været en klar succes på Malling skole, hvor man har haft alt om "vand og is" helt fra havets dyr til global opvarmning.

Elevernes reaktion på denne uge har klart været meget positiv, og der har været ønske om at gentage naturfestivalen de følgende år.

Lærerne på Malling skole er også opsat på endnu et år med naturprojektet. De fortæller, at eleverne ikke har været mere aktive end i de alm. timer, men at det var fint for eleverne at have en lille forandring fra de normale timer, og at det har været meget sundt med en uge, hvor eleverne selv skulle søge viden.

Så må vi se, om uge 39 næste år bliver et gensyn med naturfestivalen, som der er stor opbakning til.

Ja tak - til et godt tilbud!

Af Hans Jørgen Bohlbro og Jens Jørgensen, skolebestyrelsen

Det synes i nogen grad at have undsluppet offentlighedens opmærksomhed, at Århus Kommune har besluttet at indføre aldersintegreret indskoling (måske bedre kendt som rullende skolestart) på alle kommunens folkeskoler fra august 2010.

Derfor kom det også lidt som en overraskelse for skolens ledelse og bestyrelse, da vi i foråret pludselig skulle tage stilling til om Malling Skole ville tage imod et tilbud om at blive én af i alt tre pilotskoler på konceptet. Da det som nævnt allerede er besluttet, at aldersintegreret indskoling skal indføres på alle kommunens folkeskoler, skulle vi altså alene tage stilling til, hvorvidt vi ville starte to år tidligere end de andre 49 skoler.

Mange positive erfaringer fra andre skoler

Ideen om aldersintegreret indskoling stammer bl.a. fra New Zealand og har kørt som forsøgsordning på en række danske folkeskoler siden år 2000 - bl.a. på Præstemarkskolen i Hinnerup. Erfaringerne fra de danske forsøg er meget positive, og derfor var skolebestyrelsen som sådan heller ikke betænkelig ved, at konceptet skulle indføres på Malling Skole. Det der nok bekymrede os mest var, at dette ville være endnu en forandring - en meget stor forandring - som skolen skal håndtere oven i en i forvejen forholdsvis stor mængde af forandringer, herunder f.eks. indførelse af evalueringskultur og elevplaner, "den inkluderende folkeskole", nyt økonomisystem (som stadig ikke fungerer), den énstrengede skolefritidsordning samt kvalitetsmål og rapportering.

En hjælpende hånd fra kommunen

På den anden side kunne vi også se en stor fordel i at Malling Skole, daginstitutionerne og forældrene i Malling får mulighed for at deltage i udviklingen af rammerne for den aldersintegrerede indskoling. Og da kommunen samtidig har lovet de tre pilotskoler hjælp til faglig sparring, opsamling og evaluering, vurderede vi, at det samlet set ville være en fordel at tage imod tilbuddet om at komme tidligt i gang.

Andre udviklingstiltag må vige en stund

Men vi ved også, at en række andre udviklingstiltag på folkeskoleområdet er på vej fra Børn og Unge magistraten i Århus Kommune. Derfor blev vores tilslutning betinget af, at dette projekt vil blive Malling Skoles bidrag til kommunens udviklingsplaner i perioden august 2007 til august 2009, og at Malling Skole således kan udsætte nogle af de øvrige udviklingstiltag, indtil den aldersintegrerede indskoling er på plads. Dette har vi fået områdechefens accept af.

Afslutningsvis ser skolebestyrelsen frem til et godt samarbejde med skolen om dette store projekt de næste år.

FAKTA BOKS

  • Rullende skolestart betyder, at børnene løbende indsluses i skolen, når de fylder seks år
  • Ideen om rullende skolestart er oprindeligt inspireret af, hvordan man i skolevæsenet i New Zealand arbejder med at indskole børnene løbende efterhånden, som de fylder 5 år.
  • Der har i Danmark kørt forsøg med rullende skolestart på i alt 23 skoler siden år 2000.
  • Af en evalueringsrapport udarbejdet for Undervisningsministeriet om samtlige forsøg med indskoling i folkeskolen fremgår det, at såvel forældre, skolebestyrelse som øvrige involverede parter mener, at den rullende skolestart er en succes.
  • På Præstemarkskolen i Hinnerup, der har haft rullende indskoling (tilsv. Aldersintegreret indskoling) siden 2000, svarede 91 % af forældrene i en undersøgelse fra 2003, at de foretrak rullende skolestart frem for den traditionelle skolestart i august.
  • Rullende skolestart er en del af en større reform af børne- og ungeområdet i Århus og skal indføres på alle kommunens skoler fra august 2010.
  • I Århus Kommune bliver "rullende skolestart" betegnet som "aldersintegreret indskoling" idet der både er tale om mulighed for skolestart 3-4 gange i løbet af året og aldersintegreret undervisning på de første tre årgange i indskolingen (6- til 8-årige børn).
  • Der er udpeget tre pilotskoler i Århus Kommune som skal indføre konceptet fra august 2008: Malling Skole, Fjordsgades Skole og Lisbjergskolen.
  • Der er i dag ikke lovhjemmel til aldersintegreret indskoling, men det forventes er være en del af en lovpakke, der skal vedtages i det nye folketingsår.


© Kommentarer om indhold til Webeditor, Opdateret d. 21.11.2007

Fællesrådet Fællesbladet