Sted: Kulturloftet
Tilstede: Jørgen Bak (JB), Poul Lorenzen (PL), Niels Blicher (NB), Mogens Brøchner Nielsen (MBN), Marie Stenild (MaS), Charlotte Houmann (CH), Morten Sejersen (MS) og Anna K. Kjeldsen (AK) referent.
Afbud: Charlotte Houmann (CH)
Før mødet præsenterede JB Groupcare for medlemmerne. Det blev aftalt, at vi lægger beskeder, dokumenter o.a. der.
Referatet er godkendt.
Mødet er nu den 5.oktober 2005 kl. 19.30 i Beder Sognegård. Vi mødes alle kl. 19.00. Ole Helgren kan godt den dag. Foredraget handler om vandløb, Giber Å, etablering af fisketrapper m.m. Foredraget er første punkt. Andre gøremål:
Der foreligger nu en lokalplan, som er lagt på Groupcare - frist for indsigelser er 12.10.2005. NB mente, at en sti gennem bebyggelsen var uhensigtsmæssigt placeret, og at man kom til at mangle et fortov på Beder Landevej. Alle læser og kommenterer til MBN og NB, der udarbejder et fælles oplæg til kommunen.
MBN og JB har været til møde hos et arkitektfirma, Cebra, om præsentation af nye boliger på Wixor-grunden i Malling. De havde udarbejdet en mappe med fine tegninger og planer for området. Et meget spændende byggeri.
Arne Bager er gået, og den nye kontaktperson er nu Thorkild Green Jensen, som er gået i gang med at kigge på sagerne. Der er også sat en ekstern konsulent på.
JB, CH og AK har haft møde og de har lavet et oplæg, som CH vil tage med til Rikke. Desværre har der ikke siden været fremdrift, da Rikke har haft ferie, men i næste uge er hun hjemme igen.
CH kontakter hende.
GG's skæbne er uvis og man afventer budgetforhandlingerne i kommunen. MaS har fået oplyst, at 30% af Birtes tid går til kommunen. Det er nu konstateret, at GG ligger i Mag.2 (if. Peter Thyssen), hvor der er afsat cirka det samme beløb som i år.
Der er kommet svar fra Naturforvaltningen på diverse spørgsmål:
- Stier Beder/Malling
Primært om området mellem Beder og Malling, hvor vi der er afholdt møder med Ole Skou. Vi synes der er mange gode takter og tiltag - men lidt lav
fremdrift. Vi ser gerne at der kommer gang i etableringen af stier.
Endvidere er stikortet en meget stor succes. Vi har atter fået det genoptrykt (pr. sponsorat) og vi arbejder på en ny, revideret udgave. I den forbindelse synes vi efterhånden vi har trukket store veksler på sponsoratet. Og kommunen laver jo mage andre foldere. Da vi har vist at der er stor efterspørgsel, synes vi at kommunen godt kunne trykke næste oplag. Hvordan er det tilsvarende for Risskov-Lystrup m.m. blevet trykt?
Svar: Susanne Dyrlund Nielsen har oplyst at der er aftalt et møde om stier mm. med Brøchner fra Fællesrådet.
- Grøn Guide
Hvad er fremtiden? Vi mener at det er en meget vigtig ordning. Har læst at Poul B. Skou mener det hører til under 5.mag, og har spurgt ham om det er rigtigt (uden svar endnu) har endvidere spurgt borgm.afd. om fremtidig placering af Grøn Guide i lyset af magistrat-reformen. Er det jeres bord fremover?
Svar: Jeg har pt. ikke fået noget svar på spørgsmålet. Ole Skou Rasmussen er vel den der bedst kan svare om vi spiller en rolle fremover.
- Forskønnelse af Beder Landevej
Vi har henover året kunnet se at der er kommet gang i renovering af rækværket nord ud af Beder. Har I en status?
Svar: Det er Niels Lund fra Vej- og Kloak der er ansvarlig. Han oplyser således: Jeg har talt med Knud Jacobsen i sidste uge og han er igang med at etablere fodhegnet. Der var lidt problemer med placering af telefonkabel på strækningen, som Knud ville undersøge.
Konklusion: arbejdet pågår, men aktuel status kender Knud. Jeg formoder det er afsluttet om få uger.
- Strandoprydning
Om foråret hober der sig ofte store mængder tang sig op, bl.a. ved Ajstrup strand. Kunne det blive fjernet?
Svar: Søren Dalsgaard oplyser følgende: For alle strande gælder det at de i det omfang det er muligt renholdes for henkastet efterladt affald og større døde dyr f.x. marsvin og sæl. Naturligt forekommende og årligt tilbagevendende fænomener som feks. tang fjernes derimod ikke.
- Dårlig vej til Vilhelmsborg
Vejkontoret har meddelt os at skovvejen til Vilhelmsborg er jeres gebet. Den er efterhånden i en meget miserabel stand, da den sætter sig voldsomt i de bløde områder. Den er ganske vist kun til rekreativt og arbejdsmæssig brug. Men efterhånden er den farlig for gående, cykler og heste. Vil den blive vedligeholdt?
Svar: Søren Dalsgaard oplyser følgende: Slidlaget vil blive repareret på den mest nedslidte strækning på et par hundrede meter ultimo 2005 eller evt. primo 2006.
- Opsætning af endnu en bænk på Kirkebakken
FR har fået en henvendelse om bænke langs Kirkebakken, begrundet (bl.a.) i dårligt gående fra Lokalcenter Eskegården, der gerne vil besøge kirkegården. Vi har bemærket at der er dukket en op på hjørnet og gætter på at det er et resultat af henvendelsen. Kan I bekræfte det? Hvis det endelig skulle være, er der nok mere behov for en på Svendgårdsvej... så er der mulig hed for endnu en bænk?
Svar: Henrik Bom, der er ansvarlig for bænke mm., oplyser: Der er plads til en bænk på hjørnet af Kirkebakken og Svendgårdsvej. Det er på vej til kirken, når man kommer fra Lokalcenter Eskegården som ønsket. Bænken bliver opstillet i næste uge.
I alt er der så opstillet to bænke i forbindelse med henvendelsen om nye bænkepladser på Kirkebakken.
JB orienterede, at der er møde for alle Fællesråd her i efteråret.
PL ville gerne vide, hvilke arbejder, der er foretaget på rensningsanlægget. PL orienterede videre, at alle medlemmer har betalt kontingent samt at Rampens Venner nedlægges. Rampen bliver også revet ned, da der ikke er midler til vedligeholdelse og istandsættelse.
Opslagstanderen i Beder bliver ikke til noget, så det er nok ide, at få de 25.000 kr., som er betalt til tømreren tilbage! NB sørger for det. Beløbet kunne måske hjælpe rampen i Malling.
Der står en PC i GG's rum - hvad gør vi ved den?
Alle var enige i, at der burde sættes gang i cykelstierne til stranden fra Beder og Malling.