Logo
Forside Fællesrådet
Forside Fællesrådet Foreninger Institutioner Erhvervsliv Transport Bolig Kultur & Fritid Søg

Fællesrådet, 2005

Planlægning og udvikling

Referat af møde d. 27. april kl. 19.30

Til stede var: Peter Gauer Jensen, Hans Ole Sørensen, Inge Rex, Mogens B. Nielsen, Morten Sejersen, Jens Peter Kristensen, Jørgen Tjørnehøj og Vagn Bisgaard.

Der var foreslået følgende dagsorden

Det bemærkes, at der blev rodet noget rundt i dagsordenen under mødet, jeg har dog forsøgt at holde emnerne adskilte.

1: Valg af referent

Referant blev undertegnede Vagn Bisgaard.

2: Nyt fra fællesrådet

Odderbanen vedr. nedlæggelse af stoppestedet ved Banevolden. Alle var enige om, at det var uhensigtsmæssigt at nedlægge dette stoppested, når man var i færd med at udstykke 240 boliger syd for området. Der skal skrives til kommunen inden 6/6-05.

Mogens ville sikre sig, at dette vil ske. Han gav en orientering fra det årlige vejmøde med kommunen. Cykelstien ved Byagervej er sat i gang. Det gamle autoværn ved den gamle landevej skal erstattes med værn af træstolper. Der vil blive lavet byporte ved indkørslerne til Fulden, Beder og Malling. Mogens havde lavet en skitse vedr. udformningen. Der var nogen diskussion. Sikkerheden omkring sådanne porte blev diskuteret. Man enedes om, at kommunen i sidste ende var ansvarlig for sikkerheden, og at der var personer ved kommunen, der vidste alt om det. Mogens arbejder videre med sagen.

Kommunen vil muligvis lave noget forskønnelse af Bredgade i Malling frem til Gl. Østergårdsvej og Kirkevej. Det overordnende stiprojekt er stadigvæk under udarbejdelse - Mogens gav en meget kort orientering.

Mogens har haft kontakt til kommunen - en ingeniør vil komme ud og sammen vil de se på forholdene omkring Byagervej - børnehaven - busholdeplads m. v..

Morten forespurgte vedr. stiprojektet mellem Beder og Mallingområdet. Der er intet sket i sagen - Mogens vil tage kontakt til kommunen.

Regionsplanen blev drøftet - det nære perspektiv i planen er 4 år. Jens Peter tager kontakt til Jørgen Bak omkring fremtidig bebyggelse og herunder 300 m zonen i/omkring LP 701.

Omkring vandforsyningsplanen frem til 2015 oplyste Morten, at der skal ske en udbygning med en boring her i området - hvor????

3: LP 608 (drivhusene ved Beder skole)

Drivhusene ved Beder skole - alt skulle være solgt (bemærkes at der nu er enkelte tilbage - set i avisen) Bygherren har sagt nej til cykelstien langs Kirkebakken, kommunen har også sagt nej. Morten vil realisere en argumentation i form af foto.

4: Hullet i cykelstien

Hullet i cykelstien - jeg fandt aldrig ud af, hvad det gik ud på - det blev vist ikke drøftet, og er det smuttet forbi mig, må det tages op næste gang.

5: LP 742 (drivhusene langs Beder Landevej)

Udstykningen ved drivhusene langs Den gamle Landevej i Beder.

Lokalplan under udarbejdelse - forretningsudvalget har hørt udtalelser om tæt lav bebyggelse - skulle ikke give de store problemer - dog intet set på papir endnu.

6: LP 701 (Fløjstrupvej)

Holmboe Huse - nu Holmsø Huse skal sammen med Beder Malling Boligforening stå for byggeriet ved Fløjstrupvej. Randbebyggelsen mod syd og vest bliver i 2 etager - resten tæt lav.

7: Mallinggaard

- byggeriet er nu i gang. Der skal bygges handicapboliger for 26 mil., bygherre er Århus kommune.

8: Området syd for Malling (LP 711 og dispositionsplan)

Området syd for Malling - Peter Gauer Jensen - fremviste en skitse/plan (ny) over hvorledes man havde tænkt sig, at området skal bebygges. Der var ikke her taget hensyn til de fremsatte ønsker fra beboerne langs den nye udstykning. Nogen diskussion om hvorvidt flertallet i udvalget ville støtte de fremsatte ønsker fra beboerne - det står hen i det uvisse. Beboerne fra Sydskrænten var tilfredse med den fremlagte skitse - problemerne omkring bakken berører heller ikke dette område.

Jens Peter vil tage kontakt til kommunen for at sikre, at der afholdes et orienterende møde (borgermøde) inden selve lokalplanen skal til høring. Vagn vil ligeledes tage kontakt for om muligt at finde frem til, hvor langt man er , og hvad man vil med området.

9: Evt.

Det gamle Torstesen skal rives ned (er sket i dag) og på området skal der være en dagligvarebutik. Jens Peter vil spørge kommunen, om der ikke skal laves en lokalplan for området.

Mødet slut kl. 21:35. Nyt møde den?????


© Kommentarer om indhold til Webeditor Opdateret d. 18.6.2005