Til stede var: Marie Stenild, Jørgen Bak, Poul Lorenzen, Niels Blicher, Mogens Brøchner Nielsen og Morten Sejersen.
Referent: Morten Sejersen
1. Godkendelse af referat
2. Økonomi - budget og regnskab
3. Generalforsamlingen
4. Grundlovsfest
5. Lokalplaner
6. Revision af velkomstbrochure og stikort
7. Kalenderen
- 23.1 kl.19:30 Stikort-møde på Kulturloftet
- 14.2 kl.19:30 FU på Kulturloftet
- 6.2 kl 17-22: Fællesrådsseminar på Rådhuset
- 7.3 kl 19:30 Generalforsamling på Malling Kro
8. Evt.
Referatet blev godkendt.
Det ureviderede regnskab viser et underskud på 342 kr. efter at der er hensat 3.000 kr. til Fonden. Der er 101 medlemmer af Fællesrådet.
Regnskabet for Fællesbladet viser et overskud på 8.817 kr.
Budgettet for 2006 viser et underskud på 6.000 kr.
Regnskaber og budget blev godkendt.
Ad 3:
Malling Kro er reserveret til generalforsamlingen den 7. marts 2006. Det blev besluttet, at der som traditionen byder serveres en rullepølsemad og en ostemad - samt et stykke kransekage i anledning af Fællesrådets 20 års jubilæum.
På valg er Jørgen, Anna, Charlotte og Niels. Jørgen og Niels er villige til genvalg, om end Niels gerne viger pladsen for en anden. Anna og Charlotte spørges, om de modtager genvalg. Hvis alle er villige til genvalg skrives det i indbydelsen, så ingen bliver væk fra generalforsamlingen af frygt for at blive presset ind i forretningsudvalget.
Der blev diskuteret navne på nye, der evt. kunne have en interesse i at gå ind i forretningsudvalget. Af hensyn til en geografisk ligelig repræsentation vil det være ønskværdigt med flere fra Malling i udvalget.
Der sendes en invitation til alle klubber, skolerne og kirkerne, der har tekstsider i bladet og desuden også til BMI.
I det brev, der snart udsendes om betaling af kontingent, vedlægges også en indkaldelse til generalforsamling.
Forskellige mulige temaindlæg på generalforsamlingen blev diskuteret. Der var enighed om at forsøge at få direktør Carl Nielsen fra 2. afdeling til at fortælle om den nye magistratsstruktur i Århus Kommune. Jørgen spørger ham.
Ad 4:
Grundlovsfesten afholdes efter samme plan som sidste år.
Ad 5:
Forslaget til lokalplanen for Agernvej/Beder Landevej er godkendt i byrådet.
Forslaget til Vestervang/Kirkebakken skulle have været i byrådet i næste uge, men er blevet udsat.
Vedrørende Malling Syd er der nu tilknyttet et eksternt arkitektfirma. Der forventes inviteret til halvvejsmøde i februar. Fællesrådet planlægger at invitere til et borgermøde, når udkast til dispositionsplan/helhedsplan foreligger. Formålet er at kommunen orienterer om planerne og at borgerne får mulighed for at give kommentarer. Der bør arbejdes med formen på mødet, idet det vil være afgørende for den dialog, der føres. Gruppearbejde, cafémøde eller lignende kan fremme lysten til at komme med kommentarer og idéer.
Ad 6:
Der holdes møde den 23. januar om stikort. De implicerede spørges, inden der tegnes nye stier på kortet.
Der er behov for en ny version af velkomstbrochuren. Det tages op på næste møde.
Ad 7:
Den 14. februar er i vinterferien, hvorfor mødet flyttes til 23. februar.
Marie og Jørgen og evt. Anna deltager i fællesrådsseminaret den 6. februar.
Ad 8:
Poul omtalte problemerne med udbringning af Fællesbladet. Det foreslås at Lone Strøm overtager jobbet som annoncechef. Hun vil blive spurgt på næste redaktionsmøde.
Mogens har taget flotte fotos til det seneste nummer af Fællesbladet, og vil gerne have et vink, hvis der er behov for flere fotos.
Det foreslås, at opslagsstanderen placeres mellem Fakta og Q8 i Beder.
Forretningsudvalget besluttede at give 1.000 kr. til Ajstrup Forsamlingshus. Vi kan evt. holde et forretningsudvalgsmøde i Forsamlingshuset og andre lokale institutioner.
Mødet sluttede 21.40.