Logo
Forside Fællesrådet
Forside Fællesrådet Foreninger Institutioner Erhvervsliv Transport Bolig Kultur & Fritid Søg

Fællesrådet, 2006

Generalforsamling

Den 7. marts 2006 kl. 19.30

Sted: Malling Kro

Der var 26 deltagere i årets generalforsamling.

1. Valg af dirigent

Formanden Jørgen Bak (JB) bød velkommen til denne generalforsamling, og gjorde opmærksom på, at Fællesrådet havde eksisteret i 20 år. Forretningsudvalget foreslog Morten Sejersen som dirigent, og han blev valgt. Dirigenten konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt.

2. Valg af referent

Anna Kjeldsen blev foreslået og valgt til referent.

3. Godkendelse af nye medlemmer

Der er ikke kommet nye medlemmer til, og der er nu 101 medlemmer af Fællesrådet.

4. Beretning om forretningsudvalgets virke i den forløbne periode

JB aflagde beretning:

Aktiviter i det forgangne år

Den årlige Hold Rent-Dag blev afholdt den 2. april. H.C.Andersen kom også forbi. Der var et rigtig pænt fremmøde i Beder, men en meget sparsom deltagelse i Malling. Vi håber på flere i år!

Grundlovsfesten blev afholdt den 5. juni med amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen som taler, og musik fra Malling Band underholdt. Vi havde inviteret til, at man tog madpakker med. Vejret var dog ikke med os, hvilket satte sit præg på fremmødet.

Den 5. oktober afholdt vi det årlige orienteringsmøde i Beder Sognegård, som var suppleret med et foredrag ved Ole Helgren fra Århus Amt om arbejdet med og planer om at få mere liv i vore vandløb. Der var et dejligt stort fremmøde.

Møder med kommunale embedsmænd og politikere

Det årlige orienteringsmøde med andre Fællesråd og Byrådet blev på grund af kommunalvalget udskudt til februar i år. Hovedbudskabet var at kommunen meget gerne vil i dialog med borgerne, men pengekassen har det skidt!

Fællesrådet har haft foretræde to gange for Teknisk Udvalg. Dels om Odderbanen og nedlæggelsen af standsningsstedet ved Banevolden og dels om miljøhandlingsplanen, hvor vi blandt andet slog på vigtigheden af Grøn Guide. Banevolden er desværre blevet nedlagt.

Magistratens 2. afdeling afholder et årligt orienteringsmøde. Fokus var denne gang på planlægningsarbejdet, i særdeleshed på arbejdet med dispositionsplaner. Det har ikke været uden problemer. Alle kan dog se nytten af at arbejde med disse, og problemerne forsøges løst. Blandt andet ved at der skal indgås aftaler, der beskriver processen i forbindelse med hver enkelt dispositionsplan.

Ved det årlige møde med vejkontoret - i november 2005 - tog vi hul på den nye virkelighed efter kommunalreformen, og præsenterede ønsket om en rundkørsel på omfartsvejen ud for Beder som den absolutte prioritet. Sekundært cykelstier til Ajstrup Strand og langs Kirkebakken.

Fællesrådets aktiviteter kommer i Fællesbladet, hvor man bl.a. kan læse om Grøn Guide og udtalelser til lokalplaner.

Der var ingen kommentarer til beretningen.

5. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Poul Lorenzen (PL) fremlagde det reviderede regnskab for Fællesrådet for 2005. Indtægterne er hhv. fra medlemmernes kontingent 30.300 samt tilskud fra kommunen på 20.000 kr. Udgifterne beløb sig i alt til 47.642, hensat til fond 3.000 kr., hvilket resulterer i et underskud på 342 kr. Egenkapitalen udgør et beløb på 58.572 kr.

Spm. fra salen om hvor man kan finde regnskabet. PL oplyste, at der i referatet vil stå hovedtallene. Måske kan vi lægge det på hjemmesiden. Referatet bliver lagt på hjemmesiden og kommer også i Fællesbladet.

Spm. fra salen om hvad fonden skal bruges til. PL oplyste, at hvis der kommer et godt forslag til gavn og glæde for lokalområdet kan fonden støtte det.

Spm. fra salen om genplantning af træer mellem Beder/Malling. Fællesrådet har ikke midler til dette. Kommunen må se på det.

Spm. fra salen om, hvorfor infostanderen i Egelund er lukket. JB oplyste, den var blevet hacket og derfor midlertidigt lukket.

Fællesbladets regnskab for 2005 blev ligeledes fremlagt. Indtægterne er hhv. fra annoncer og de faste blade samt fra medlemsorganisationerne. I alt 119.500 kr. Udgifterne beløb sig til i alt 110.683 kr, hvilket resulterer i et overskud på 8.817 kr. Egenkapitalen udgør et beløb på 77.741 kr.

Begge regnskaber blev godkendt uden bemærkninger.

6. Præsentation af Århus Kummunes magistatsafdeling for Teknik og Miljø ved Kontorchef Birgit Donslund

Birgit Donslund (BD) præsenterede den nye organisering og struktur i Århus Kommune og især for afdelingen Teknik og Miljø. 2005 har været et travlt år med tilpasning af den nye organisation, bl.a. er Fællesrådenes kontakt flyttet fra Borgmesterens afd. til Teknik og Miljø, hvor alt nu er samlet, så der kun er een indgang. Kommunen behandler ca. 90 lokalplaner/år.

Flere spm. og bem.fra salen om den konkrete placering af forskellige sagsområder.

Spm. fra salen om byggegrunde. BD oplyste, at man satsede på at privat jord kan byggemodnes, men der er potentiale for ca. 600 nye grunde i kommunen.

Spm. fra salen om afdelingernes samarbejde på tværs og om, hvor på hvilke adresser de skal sidde . BD bekræftede, at man var opmærksom på problemet med samarbejde og at den nye organisering forhåbentlig hjælper på det. Det er stadig ikke helt på plads med adresserne.

Bem. fra salen om, at det ville være fint med at tænke ind idrætsanlæg i lokalplanerne.

Tak til Birgit Donslund for hendes medvirken.

7. Planer for Malling

JB præsenterede de lokalplaner, der er på bedding, og som jo så bliver behandlet af Teknik og Miljø, som Birgit Donslund lige har præsenteret.

Malling

Lokalplanerne bliver udarbejdet enkeltvis og der bliver desværre ikke set på dem lidt fra oven, så man får en helhed ud af det. Vi savner og venter fortsat på en overordnet dispositionsplan for Mallings udbygning. Der er nu købt ekstern konsulenthjælp, så der er håb. Og det haster, for lokalplanerne er lige på trapperne:

Beder

Man kan finde lokalplanerne på kommunens hjemmeside og på biblioteket i Beder - læg mærke til tidsfrister.

Bem. fra salen om at påvirke kommunen m.h.t. etablering af stier. JB oplyste, at dette er gået istå grundet personalemangel. FR kommmenterer løbende planerne, men også sammenhængene.

Spm. fra salen om børnepasning. JB orienterede, at der er et generelt emne om udbygning af institutioner. F.eks. er Vestervang udlagt til seniorboliger, men da det sandsynligvis vil være seniorer fra lokalområdet, der vil bo her, kommer der en sideeffekt ved at nye (børne)familier flytter til, og det skal der tages højde for.

Der var en generel diskuussion om, hvordan vi bedst påvirker lokalplanerne. Der skal nok spilles på flere heste

Bem. fra salen, at det er meget spændende med denne byudvikling i Malling, og at det er utroligt vigtigt.

Bem. fra salen om at man også selv kan gøre noget, da deres grundejerforening havde skrevet til Peter Thyssen om huller på Fuldenvejen, og fået et pænt positivt brev tilbage.

Spm. fra salen om cykelstien på Kirkebakken. JB bekræftede, at der mangler en afslutning på arbejdet, og vi forstår ikke, hvorfor det trækker ud. Ellers har vi længe bedt om cykelstier til stranden ved Ajstrupvej og Kirkebakken, og der ser ud til at være med i den nye cykelhandlingsplan. Findes på biblioteket.

Bem. fra salen, at BMI søger om nye boldbaner på kommunens jord ved Egelund.

8. Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag.

9. Godkendelse af budget for det kommende år samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingent

Poul Lorenzen (PL) fremlagde et budget for 2006 med indtægter på ialt 50.000 kr, heraf et allerede fastsat tilskud fra kommunen på 20.000 kr. Udgifterne på 56.000 kr. er et udtryk for ønsker og kan ændres.. Budgettet ender med et underskud på 6.000 kr., som blev godkendt.

Bem. fra salen, at der er flere opgaver vi selv kan påtage os, evt. hæve kontingentet. Eksempel plantning af træer. PL påpegede, at hvis FR skal løse flere opgaver, skal der flere frivillige hænder til, og vi næppe får mere tilskud fra kommunen. Alternativt kan man søge andre midler, hvis der er et konkret projekt.

Bem. fra salen om opkrævningsformen, da det offentlige nu forlanger e-fakturering. PL havde bemærket det og det ekstra arbejde det offentlige pålægger frivilligt arbejde.

Der blev givet bemyndigelse til et kontingent på 400 kr i 2007, hvis der skulle vise sig behov.

10. Valg af:

  1. Formand - lige år Jørgen Bak blev genvalgt
  2. Kasserer - ulige år
  3. Forretningsudvalgets øvrige medlemmer - tre på ulige år, tre på lige år: Anna Kjeldsen, Beder blev genvalgt. Charlotte Houman, Malling blev genvalgt. Per Bach, Malling blev nyvalgt.
  4. 2 revisorer - hvert andet år skiftevis samt en revisorsuppleant hvert år : Ingrid Jespersen blev genvalgt. Revisorsuppleant: Sonja Andersen nyvalgt.

11. Eventuelt

JB udtrykte på Fællesrådets vegne en stor tak til det mangeårige medlem af Forretningsudvalget Niels Blicher (NB), som nu går af. NB var for 20 år siden med til at starte Fællesrådet og var den første formand, og han har siddet i Forretningsudvalget lige siden. NB har således deltaget i mange af de større projekter i tidens løb bl.a. etableringen af omfartsvejen, som var en stor mundfuld.

Flere fra salen sagde også tak for NB's indsats gennem årene.

Marie Stenild oplyste, at Hold Rent Dag er den 1. april. Råd og Dåd har sponseret handsker i år. Sidste år samlede vi i Beder 70 affaldssække, og vi håber på stort fremmøde. Mødested i Beder er på skolens P-plads og i Malling på Holmskovvej/Wixor.

Spm. fra salen om opdatering af hjemmeside. JB oplyste, at grundet manglende tid er dette ikke gjort.

JB takkede dirigenten for veludført arbejde, og takkede de fremmødte for deres deltagelse.

Herefter var Fællesrådet vært ved smørrebrød og i anledning af 20 års jubilæet kransekage.


© Kommentarer om indhold til Webeditor Opdateret d. 26.4.2006