Logo
Forside Fællesrådet
Forside Fællesrådet Foreninger Institutioner Erhvervsliv Transport Bolig Kultur & Fritid Søg

Fællesrådet, 2006

Besparelser på børneinstitutioner

Beder, 29. juni 2006

Til Århus Kommune

Besparelser i vuggestuer og børnehaver rammer hårdt i Beder, Malling og Ajstrup

I denne anledning vil Fællesrådet i Beder, Malling og Ajstrup gerne gøre opmærksom på at de foreslåede besparelser vil have stor negativ indflydelse på vores lokalområde, der præges af mange småbørnsfamilier - både nu og i fremtiden.

Ca. 550 børn mellem 0 og 6 år går i vuggestue eller børnehave i Beder, Malling og Ajstrup. Børnene tilbringer mange timer i institutionerne, mens deres ca. 1000 forældre er på arbejde. Børnene passes af omkring 150 pædagoger, hvoraf størstedelen er bosiddende i lokalområdet. Det betyder at 1700 mennesker i deres hverdag vil blive berørt negativt af de foreslåede besparelser på daginstitutionsområdet. Med 400 nye planlagte boliger i området vil mange børnefamilier søge hertil, og for dem vil kvaliteten i børnepasningen være en vigtig del af beslutningen om at bosætte sig her.

Det vigtigste som forældre er at børnene trives i hverdagen. For at de mindste børn kan trives kræver det omsorg og opmærksomhed fra voksne. Derfor skal forældre kunne være sikre på at der er tid til omsorg, læring og samvær børn og voksne imellem, når forældrene afleverer deres børn i institutionen.

De forslåede besparelser vil betyde forringelser i hverdagen i form af:

Det er blot 2 år siden der sidst blev gennemført besparelser på daginstitutionsområdet. Det betød færre pædagogtimer og at mad til vuggestuebørn blev sparet væk.

De foreslåede besparelser vil komme til at betyde forringelser for børn og forældre i deres hverdag. Fællesrådet i Beder, Malling og Ajstrup finder det problematisk og bekymrende.


© Kommentarer om indhold til Webeditor Opdateret d. 12.7.2006