Logo
Forside Fællesrådet
Forside Fællesrådet Foreninger Institutioner Erhvervsliv Transport Bolig Kultur & Fritid Søg

Fællesrådet, 2007

Foretræde for Teknisk Udvalg om Forbindelsesvejen Beder-Bering

mandag den 15. januar 2007 kl. 17

Deltagere:
Beder-Malling -Ajstrup fællesråd ( Jørgen Bak)
Mårslet fællesråd (Ivan Dybvad)
Tranbjerg fællesråd (Jørgen Halle)
Solbjerg Fællesråd (Finn Krogslund)

Forbindelsesvejen Beder-Bering(motorvejstilslutning) har stået på vores ønskeseddel i en årrække, derfor har det glædet os meget, at vi kom på julegavelisten, nemlig på Byrådsmødet den 6. december 2006. (Bilag: Ring123.pdf)

Indledningsvis kan vi oplyse, at der blev taget hul på denne sag 29. januar 1998, og siden har der løbende været holdt møder med Århus Amt og Århus Kommune samt en række møder i fællesrådene Århus Syd omfattende Beder-Malling-Ajstrup, Mårslet, Tranbjerg og Solbjerg, hvor Erhvervs- og udviklingsrådet i Odder også har været inddraget.

Med glæde og tilfredshed er det rart at konstatere, at samarbejde og sammenhold i en fælles sag har været et solidt grundlag, som har båret frugt. Frugt har jo en modningstid, og det har dette projekt også haft, men nu er "frugten" plukkemoden.

Vi mener naturligvis, at vi har været fremsynede men også lidt utålmodige, hvor vi senest den 30. november 2004 havde et møde med vejchef Niels Schmidt med det formål at få løftet projektet fra Århus Amt til Århus Kommune som en konsekvens af den nye fremtidige kommunestruktur.

Her er det med stor tilfredshed vi oplever, at Århus Kommune selv tog sagen op dels i Vejplanen 2006 og dels på et orienteringsmøde for fællesrådene 28. september sidste år og på dialogmødet 10. januar med fællesrådene om ny kommuneplan og sidst men ikke mindst, at forslaget om forbindelsesvejen blev bakket op af samtlige Byrådets partier, da det var til behandling på Byrådsmødet den 6. december sidste år.

Fællesrådene i Århus Syd så som nævnt allerede i 1998 behovet for denne forbindelsesvej, og behovet er siden bekræftet og med øget styrke år for år.

Flere og flere biler på vejene og tidens udvikling, hvor bilisternes holdning til øget brug af det danske motorvejsnet er ændret mentalt og faktisk, således det primære valg, som tidligere gik på den korteste vej, nu er ændret til den hurtigste vej på trods af de høje brændstofpriser.

Det kendte ord "Tid er penge" er også i denne sag kommet i højsædet, og i tilgift færre uheld.

Dertil er der mange gode argumenter, der taler for at realisere forslaget om den nye forbindelsesvej nu.

Forbindelsesvejen Beder-Bering vil give mange fordele for trafiksituationen i de enkelte områder af Århus Syd, men også for Århus i det hele taget.

Derfor ønsker vi fra fællesrådene i Århus Syd at give den varmeste anbefaling til, at dette projekt bliver gennemført hurtigst muligt.

Forbindelsesvejen Beder-Bering har været ovn-klar i mange år, lad os nu få den bagt færdig.

Kort sagt - sæt en VVM-undersøgelse i gang nu.
Det er på høje tid!


© Kommentarer om indhold til Webeditor Opdateret d. 16.1.2007