Logo
Forside Fællesrådet
Forside Fællesrådet Foreninger Institutioner Erhvervsliv Transport Bolig Kultur & Fritid Søg
Lokalprojektet

Vigtige emner i Beder, Malling og Ajstrup området - bidragydere søges

På Forårsmødet på Vilhelmsborg kom der mange ideer og forslag på banen. Referat fra Forårsmødet kan ses på www.bma.dk eller fås ved henvendelse til Blæksprutten.

Dette brev er tænkt dels som en orientering og dels som en opfordring til, at DU kan melde dig til en eller flere af flg. 5 grupper. Hvis du repræsenterer en forening, er du meget velkommen til at kontakte andre, der kan tænkes at være interesseret i dette arbejde.

  1. Hvordan kan vi bedst indsamle og videregive nyheder om lokalområdet - og hvilke medier er mest egnet? Gruppen har vi kaldt "Information og mediestrategi"
  2. Skal vores lokalområde være boligghettoer med åbent land imellem? Gruppen "Målsætning og fælles identitet for området"
  3. Skal vi have flere aktiviteter med henblik på at styrke fællesskabet? "Årlige begivenheder og fælles ansvarlighed"
  4. Der har også tidligere været udtrykt behov for et fælles mødested, med mange aktivitetsmuligheder samlet. Hvilke ønsker og muligheder er der? "Lokalt kulturcenter?"
  5. Kommer børnenes og de unges nok til orde i lokalsamfundet? Er der behov for "Børneråd og/eller børneudvalg?"

Læs flere detaljer om projekterne.

Fristen for tilbagemelding omkring grupperne den 10. maj 2002 til Blæksprutten på telefon 5157 5075 eller 8748 3864.

Ideer og forslag er selvfølgelig altid velkomne, også efter denne frist.

Efter Forårsmødet har de mange forslag været behandlet både i Styregruppen for Lokalprojektet og i Fællesrådets Forretningsudvalg.

De rent fysiske projekter som f.eks. cykelstier, transportveje og helhedsplan for trafik arbejdes der med i arbejdsgruppen Planlægning og Udvikling. Nogle forslag var kendte, andre nye. Alle er fortsat velkomne til at deltage i dette arbejde, som Jens Peder Kristensen er tovholder for. Gruppen arbejder kontinuerligt med en fast kerne af medlemmer, og nye der kommer og går.

Desuden er Blæksprutten i gang med at udarbejde forslag til en række arrangementer om områdets historie, kultur og natur. Dette er affødt af, at mange på Forårsmødet tilkendegav, at det er vigtigt for at opbygge og vedligeholde en fælles identitet at kende til historien/rødderne.

Nu er forhåbningen, at der melder sig en række engagerede mennesker til de 5 nævnte grupper.

Hvis der ikke er tilslutning til en gruppe forbliver det beskrevne forslag som en ide, der eventuelt kan tages op ved en senere lejlighed.

Venlig hilsen
Niels Kjølhede, formand for Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup
Jørgen Bak, Fællesrådets forretningsudvalg og
Lone Verner Nielsen, Blæksprutte


© Kommentarer om indhold til Webeditor Opdateret d. 7.5.2002